Når den sidste dagligvarebutik lukker, mister en landsby mere end et sted at handle. Derfor har borgerne mange steder taget sagen i egen hånd. Og der er plads til flere.
Nu peger Dagrofa på mere end 50 mindre byer fordelt over hele landet, hvor der vurderes at være grundlag for en ny butik, hvis borgerne ønsker det og bakker op. I en håndfuld af byerne er projekter allerede i gang.
”Listen er ikke et løfte om en butik. Den er en invitation. Vi kan se, at kundegrundlaget er der, men butikken kommer kun, hvis borgerne vil være med til at eje den. Vi tror på et Danmark i bedre balance, hvor ingen skal have for langt til at købe ind. Det var derfor, vi gav vores samfundsløfte for fem år siden, og det står vi ved. Men et løfte er kun noget værd, hvis man også gør noget ved det. Derfor går vi nu selv ud og peger på, hvor der er plads til de næste butikker,” siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
I samarbejde mellem borgerne og Dagrofa eksisterer der i dag 124 butikker med borgerinvolvering i landdistrikterne, flest i Midt- og Vestjylland (32) og Nordjylland (26) – den seneste åbnede i Ravnkilde i Rebild Kommune i denne uge.
Der er nu gået 10 år med butikker med borgerinvolvering. Siden Dagrofa i 2021 afgav et samfundsløfte om at åbne dagligvarebutikker i byer med mindst 600 indbyggere, hvor der er tilstrækkeligt lokalt engagement, er der åbnet [antal] nye butikker.
Sådan bliver en borgerbutik til
De fleste borgerstøttede butikker begynder med et borgermøde, hvor lokale initiativtagere måler opbakningen. Derefter samler borgerne kapital ind ved at købe anparter, og der søges fondsmidler. Dagrofas landsbypulje har i mange tilfælde bidraget til den endelige finansiering med op til 600.000 kroner pr. projekt. Puljen er på 8 millioner kroner i 2026 og igen i 2027.
“Det er vigtigt for sammenhængskraften i Danmark, at vi ikke trækker alt mod de største byer. Men vi kan ikke løfte det alene. Den sidste finansiering er stadig den sværeste del, fordi mange banker tøver med at låne ud i de små byer,” siger Tomas Pietrangeli.
“I landdistrikterne har indkøbsstedet en langt større betydning end blot det at handle ind. Det er også her, man køber medicin, frisk bagerbrød og frisksmurte sandwich, henter pakker og meget andet. Det er her, man mødes i det daglige. Dagligvarebutikken er med andre ord livsnerven i landsbyerne,” siger Brian Videbæk.
Hvad en butik kan betyde, ses i Feldborg i Midtjylland. Her købte 95 procent af husstandene anparter, og borgerne samlede 4,5 mio. kroner ind. Butikken har øget omsætningen væsentligt i forhold til den brugs, der tidligere lå i de samme lokaler.
Opgørelsen over 50 nye byer med potentiale, er ikke endegyldig. Konkrete projekter kræver nærmere undersøgelse og lokalt engagement fra borgerne.
Baggrund
- 124 borgerstøttede butikker i drift: Størsteparten i Min Købmand, enkelte i SPAR og Let-Køb.
- Dagrofa udgav i 2016 en butiksdrejebog, der hjælper lokalsamfund med at etablere en butik.
- Dagrofa afgav et 2021 et samfundsløfte om at åbne butikker i byer med mindst 600 indbyggere, hvis borgerne viser tilstrækkeligt lokalt engagement.
- Eksempler på butikker åbnet i 2026: Terslev (Sjælland), Hillerslev (Nordjylland), Pindstrup (Østjylland)
- Nuværende borgerbutikker fordelt på regioner:
Nordjylland: 26
Midt- og Vestjylland: 32
Østjylland: 20
Syd- og Sønderjylland: 21
Fyn: 9
Sjælland, Lolland-Falster og Møn: 13
Bornholm: 2
- Nye byer pr region:
Nordjylland:
Ingstrup (Jammerbugt), Vrensted (Hjørring)
Midt- og Vestjylland:
Bremdal (Struer), Skave (Holstebro)
Syd- og Sønderjylland:
Bolderslev (Aabenraa), Nybøl (Sønderborg)
Fyn:
Oure (Svendborg), Vester Hæsinge (Faaborg-Midtfyn)
Østjylland:
Knebel (Syddjurs), Onsbjerg (Samsø)
Hovedstaden:
Annisse Nord (Gribskov), Alsønderup (Hillerød)
Sjælland og øerne:
Valløby (Stevns), Eskilstrup (Guldsborgsund)
