Migatronic søger en stærk og selvstændig regnskabsprofil, der befinder sig et sted mellem den rigtig dygtige bogholder og controlleren. Migatronic leder efter dig, der ikke sidder og venter på en facitliste.
Du behøver ikke passe perfekt i én bestemt kasse. Det vigtigste er, at du både kan gå ned i detaljen, når det er nødvendigt, og løfte blikket, når der skal skabes overblik og forståelse.
Du er selvkørende og tør tage initiativ. Du har en solid regnskabsfaglighed og er fortrolig med de klassiske discipliner inden for bogholderi og regnskab. Du skal selv kunne bogføre. Du skal kunne tage ansvar for dine egne regnskabsområder fra den første postering til den færdige afstemning og videre ind i månedslukket.
Du kan selvstændigt drive dine opgaver fremad, undersøge tingene, stille spørgsmål og finde løsninger. Hvis noget ikke giver mening, graver du ned i det, indtil du forstår hvorfor. Du evner at tage ansvar og træffe beslutninger inden for dit ansvarsområde.
Du kan se sammenhænge på tværs af konti, afdelinger og processer og opdage, når noget afviger fra det forventede. Du kan analysere tallene, sætte dem ind i en forretningsmæssig sammenhæng og være med til at omsætte dem til viden, som andre kan bruge.
Samtidig trives du med at arbejde i store datamængder og lader dig ikke skræmme af komplekse datasæt. Du er en erfaren Excel-bruger og ser regnearket som et naturligt værktøj til både analyser, afstemninger og fejlfinding. Har du erfaring med BI-værktøjer som eksempelvis Power BI, er det en fordel, da Migatronic i stigende grad arbejder datadrevet og ønsker at omsætte data til indsigt og bedre beslutningsgrundlag.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Månedsluk med fast deadline.
- Selvstændigt ansvar for en række regnskabsopgaver.
- Fejlfinding og kvalitetssikring af bogholderiet.
- Bistå regnskabschefen i optimering og udvikling af arbejdsgange og processer.
Migatronic forestiller sig, at du arbejder struktureret og selvstændigt, har stærke analytiske evner og en naturlig nysgerrighed, der får dig til at undersøge tingene nærmere, når noget ikke stemmer. Du tager ansvar for, at opgaverne bliver løst, og du evner at se sammenhænge på tværs af både tal, processer og forretning.
Samtidig har du et sikkert greb om Excel og motiveres af at arbejde med større datamængder, hvor du kan skabe struktur, overblik og indsigt. Erfaring med BI-værktøjer vil være et plus, men vigtigst er din lyst og evne til at forstå og anvende data aktivt i dit arbejde.
Migatronic leder altså efter en person, der har lyst til at være en aktiv del af økonomifunktionen – en, der både kan få tingene til at fungere i praksis og være med til at udvikle dem.
Migatronic tilbyder
Du vil indgå i et regnskabsteam på 6 kolleger, hvor fleksibilitet og selvstændighed er kerneværdier. Stillingen rummer spændende muligheder for personlig og faglig udvikling, og Migatronic prioriterer at skabe en positiv arbejdskultur, hvor alle hjælper hinanden.
Migatronic tilbyder en arbejdsplads med en uformel tone og højt til loftet. Migatronic arbejder fokuseret, men med plads til smil og humor. Du får frihed til at tage ansvar og mulighed for løbende at udvikle din faglighed inden for økonomi.
Hvis du kan lide at have fingrene nede i tallene, men samtidig får lyst til at spørge "hvorfor ser det egentlig sådan ud?", så vil Migatronic meget gerne høre fra dig.
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Finance, Heidi Kjær-Jakobsen, på telefon 96500737 eller HJA@migatronic.dk.
Send din ansøgning og CV via link. Migatronic afholder samtaler løbende og ansætter, når Migatronic finder den rette kandidat.