Faglærer inden for Counter Unmanned Aerial Systems til Bevogtningstjenesten på Flyvestation Aalborg

Er du specialist i C-UAS og søger en central rolle? Forsvaret på Flyvestation Aalborg søger nu en faglærer til Bevogtningstjenesten.

Faglærer inden for Counter Unmanned Aerial Systems til Bevogtningstjenesten på Flyvestation Aalborg

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Brænder du for at tilrettelægge og gennemføre uddannelse for specialiserede medarbejdere med fokus på Force Protection og C-UAS? Er du ansvarsbevidst, professionel og faglig velfunderet i disse områder eller har en stor interesse for C-UAS, så tilbyder Forsvaret en stilling som faglærer ved Bevogtningstjenesten (BVT) i Operationsstøtteeskadrillen (OSS) ved Air Transport Wing (ATW) på Flyvestation Aalborg med fokus på C-UAS.

Som faglærer ved BVT indgår du i en enhed, der døgnet rundt, året igennem, tilsikrer sikkerheden for Flyvevåbnets personel og kapaciteter. Du skal bidrage til at vedligeholde og optimere vagtgående personels færdigheder inden for især C-UAS samt uddanne nyt bevogtningspersonel.

Om Air Transport Wing

ATW er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Forsvaret træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.

Forsvaret skaber styrke gennem Forsvarets mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver mottoet ”Stærk og pålidelig – over alt” mening for Wingens medarbejdere.

”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.

Vil du vide mere, så kig forbi facebookgruppen Air Transport Wing Aalborg.

Operationsstøtteeskadrillens kerneopgave er at opstille taktisk og operativt beredskab med henblik på at støtte ATW operationer, træning og øvelser. Dette gøres primært ved at bidrage med militær sikkerhed og kontradrone operationer, brand- og katastrofeberedskab samt uddannelse af flyvestationens medarbejdere i militære færdigheder.

Om stillingen

Du vil som faglærer få en helt central rolle i implementeringen af nye C-UAS systemer hos en operativ enhed i Flyvevåbnet. Du skal sammen med næstkommanderende i BVT og det resterende uddannelsespersonel varetage planlægning, gennemføre og udvikle uddannelse af Bevogtningstjenestens personel inden for bl.a. C-UAS.

Faglærens ansvars- og opgaveportefølje er bred, men dit altovervejende fokusområde bliver C-UAS. Derudover kan der være behov for at støtte det øvrige uddannelseselement. Du får ansvaret for varetagelse af materiel inden for dit område, herunder funktionalitet, og du skal bidrage til udfærdigelse af instrukser, uddannelsesplaner og opretholdelse af dokumentationen for gennemført uddannelse.

Du vil som udgangspunkt have fast tjenestested på Flyvestation Aalborg, men du skal forudse at skulle støtte andre enheder i Forsvaret i en midlertidig periode. Derudover skal du forudse at skulle deltage på både nationale og internationale kurser og uddannelser inden for C-UAS.

Om dig

Du er en fagligt orienteret, tillidsfuld, selvstændig, løsningsorienteret og handlekraftig oversergent, der fungerer i et til tider hektisk og omskifteligt arbejdsmiljø. Alternativt er du en erfaren sergent med udviklingspotentiale samt kendskab til fagområderne inden for bevogtning og Force Protection.

Du har forståelse for førervirket, ligesom du er i besiddelse af gode ledelsesmæssige evner. Du er en dygtig og effektiv kommunikator i både skrift og tale og forstår at få dit budskab igennem. Du udviser initiativ og besidder en høj grad af ansvarsbevidsthed, ligesom det forventes, at du som faglærer bidrager positivt til Bevogtningstjenestens kultur.

Som faglærer er du struktureret, og du er passioneret omkring dit felt som underviser, hvor du formår at omsætte teknisk viden til operativ effekt.

Arbejdet med C-UAS kræver teknisk og elektronisk forståelse, og det forventes, at du ikke er bange for at sætte dig ind i de forskellige systemer. Der er ikke forventninger om, at du har erfaring inden for C-UAS-området, men at du har et gåpåmod og en interesse for at lære området.

Arbejdet i kontrolcentralen kræver ligeledes teknisk og elektronisk forståelse, og det vil blive anset som en fordel, hvis du har tidligere erfaring med elektroniske sikkerheds- og vagtsystemer.

For at komme i betragtning til stillingen skal du kunne sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt (HEM), ligesom du skal være vurderet egnet til udsendelse i Forsvarets internationale operationer (INTOPS). Du skal være i besiddelse af kørekort, minimum kategori B.

Du skal forberede dig på at kunne gennemføre og bestå Forsvarets Fysiske Basistest (KAT 1) i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Fast arbejdssted vil være Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B, som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte lederen af Bevogtningstjenesten PL Michael Staggemeier på telefon 728 47131 eller på mail ATW-OS-G001@MIL.DK.

Alternativt kan du kontakte næstkommanderende i Bevogtningstjenesten, OS Robin Quist på telefon 728 47132 eller på mail ATW-OS-G004@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen på mail PKOM-KTP-STPFLV@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 1. november 2026, og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat snarest.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror Forsvaret på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer Forsvaret alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Forsvaret
Location Icon
Adresse Thisted Landevej 53, 9430, Vadum
Calendar Icon
Kontaktperson Michael Staggemeier
Email Icon
Email ATW-OS-G001@MIL.DK
phone Icon
Telefon 728 47131
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Thisted Landevej 53, 9430, Vadum

Se større kort