Regnbuen er en lille samdrevet institution på landet.
Brænder du for at lave velsmagende, sund og indbydende mad til små børn? Kan du se glæden i at præsentere børn for nye smagsoplevelser, samtidig med at du skaber tryghed gennem velkendte favoritter? Så er du måske Jammerbugt Kommunes nye husassistent.
Jammerbugt Kommune søger en husassistent til en begivenhedsbestemt stilling (orlov) med tiltrædelse den 1. december eller gerne før.
Stillingen opslås på 37 timer ugentligt, men med mulighed for færre timer. De 20 ugentlige timer vil være i køkkenet, og de resterende timer er i funktion som medhjælper i SFO’ens morgen- og eftermiddagstilbud.
Regnbuen er en lille samdrevet institution beliggende i naturskønne omgivelser i Ørebro ved Fjerritslev. Under samme tag rummer Regnbuen vuggestue og børnehave, mens Regnbuens SFO og skole er lige over skolegården. Regnbuen lægger stor vægt på nærvær, fællesskab og de gode relationer.
I dagtilbuddet har Regnbuen 15 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn. I SFO’en er der 35 børn i alderen 6-10 år.
Du bliver en del af en engageret og hjælpsom personalegruppe, hvor samarbejde, humor og fleksibilitet er en naturlig del af hverdagen.
Som husassistent får du ansvaret for køkkenets daglige drift og for at sikre gode madoplevelser for Regnbuens børn i alderen 0-6 år.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Tilberede frokost og mellemmåltider til vuggestue- og børnehavebørn.
- Udarbejde varierede og nærende madplaner målrettet børn i alderen 0-6 år.
- Bage brød og andre hjemmelavede produkter.
- Skabe madglæde ved både at servere børnenes favoritter og udfordre deres nysgerrighed på nye råvarer og smagsoplevelser.
- Bidrage aktivt til Regnbuens målsætning om minimum 60 % økologi.
- Bestille varer og have ansvar for varemodtagelse og kvalitetskontrol.
- Have en økonomisk ansvarlig tilgang til indkøb.
- Udføre egenkontrol efter gældende retningslinjer.
- Sikre høj hygiejne og orden i alle køkkenområder.
- Indgå i samarbejde med det pædagogiske personale omkring måltider og madkultur.
Ved udvidet timetal vil du desuden indgå som medhjælper i SFO'ens morgen- og eftermiddagstilbud.
Jammerbugt Kommune søger en kollega, der:
- Har erfaring med madlavning, gerne til små børn.
- Har kendskab til egenkontrol og fødevarehygiejne.
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for køkkenets drift.
- Har interesse for sund og bæredygtig kost, økologi og madmod hos børn.
- Er struktureret og har overblik.
- Er imødekommende, fleksibel og god til at samarbejde.
- Trives i et miljø, hvor børn er tæt på hverdagen og en naturlig del af arbejdet.
Jammerbugt Kommune tilbyder:
- En alsidig stilling med stor selvstændighed.
- Mulighed for op til 37 timer ugentligt gennem kombination af køkken- og SFO-opgaver.
- En arbejdsplads med korte beslutningsveje og tæt samarbejde.
- Glade børn og engagerede kolleger.
- En skøn personalegruppe, hvor fællesskab og arbejdsglæde vægtes højt.
- En arbejdsplads, hvor måltider ses som en vigtig del af børns trivsel, udvikling og læring.
Stillingen er en begivenhedsbestemt ansættelse i forbindelse med orlov.
Tiltrædelse er den 1. december eller gerne tidligere.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er den 25. oktober.
For yderligere oplysninger kan du kontakte SI/SFO-leder Mette Røge på telefon 72 57 82 15 eller via mail mro@jammerbugt.dk.
Jammerbugt Kommune glæder sig til at høre fra dig.